Hovedpersonerne
Twin Peaks spilles af en lang række personer, som for de flestes vedkommende er ekstremt karikerede. De mest betydningsfulde heraf vil vi komme ind på nu:
Som før skrevet er Agent Dale Cooper den absolutte hovedperson. Det bedste, han ved, er "a damn good cup of coffee", og den skal være "hot, too!" Derudover er et stykke cherry-pie og en doughnut heller ikke værst! (se under "baggrunden")
COOPER ER GENIAL! Hans genialitet kommer ofte til udtryk i hans indædte kamp for at opklare mordet på Laura Palmer, f.eks. i begyndelsen, da han opdager James' motorcykel spejle sig i Lauras øje. Og da han under afhøringen af Bobby indser, at Bobby ikke er morderen. Eller da han finder bogstavet "R" under Lauras negl.
MEN... Dette fører en vis forventning med sig, og som seer vil vi hele tiden se sådanne genialiteter, hvilket Cooper kun sjældent viser. Problemet med Cooper er, at han kun kan opklare mysterier, men udover opklaringsarbejdet virker han ikke særlig intelligent. Dette ses på baggrund af hans til tider mærkelige indfald: Hvad har douglasgranerne med en obduktionsrapport at gøre? Eller hvad får ham til, efter en heftig diskussion med retsmedicineren Albert Rosenfield, pludselig at snakke med diktafonen, Diane, om at tjekke huspriser, idet han påtænker at købe et hus selv? Denne situation er med til at understrege, at den civile Dale Cooper er lettere excentrisk, men så sandelig også en kontrasternes mand.
Coopers totale modsætning har vi i Leo Johnson. Leo er gift med Shelley, og de bor i et faldefærdigt hus i udkanten af Twin Peaks. Leo har den ubetingede magt i ægteskabet; hans ord er lov. Ofte er han ude at køre med lastbilen, så Shelley er alene hjemme, og i sin ensomhed begynder hun at flirte med Bobby. Leo tjener sine penge ved at køre lastbil og sælge stoffer. Ser man på Leos adfærd, vil man hurtigt lægge mærke til en del psykopatiske træk. Her kan i flæng nævnes: Da han tæsker Shelley gul og blå, efter han finder ud af, at hun har gemt sin blodfyldte skjorte. Eller hvor han vil brænde både Shelley og savværket ned. Som handlingen skrider frem i de begyndende afsnit, får vi, udfra hans adfærd, større og større indtryk af, at Leo er morderen, hvilket senere viser sig at være forkert.
Coopers beundrer, Audrey Horne (bemærk det belastende efternavn: Horne > Horny), er seriens grænsebryder, forstået på den måde, at hun barnligt bralrer op hele tiden og nyder at virke modbydelig. Her tænker vi på den snobbede side af hende, hvor hun står og ryger ved skabet på skolen, og senere på dagen, hvor hun ødelægger faderens, Benjamin Hornes, millionhandel med nordmændene. I slutningen er hun dog heltinden, der klarer skærene for mange af de andre. I Twin Peaks bliver vi præsenteret for hele familien Horne, hvilket vil sige Audreys fader, moder og hendes broder, samt faderens broder. Allerede tidligt i serien får man et indtryk af, at familien Horne danner et beskidt miljø: Benjamin Horne er indehaver af bordellet og kasinoet One-Eyed-Jacks. Jerry, Benjamins broder, er Benjamins kompagnon, og sammen vil de med vold og magt overtage Josie Packards savværk.
Coopers tvivl hviler på Kævlekvinden. Tit har hun besvaret mange af Coopers spørgsmål, men han har svært ved at udnytte dette, da han skal spørge kævlen til råds, hvilket er pinligt. Hun er hele tiden lidt på forkant med Cooper. Hendes rolle i serien er at trække spændingen, idet vi som tilskuere kan se, at hun er hemmeligheden selv. Kævlen, som hun slæber rundt på, er et klart fallossymbol, som hun bruger til at kompensere for sin manglende mand.
Coopers kollega, Sheriff Harry Truman, er en betydningsfuld mand i distriktet, og han virker som om, han har styr på tingene; hans navn er da også identisk med en tidligere amerikans præsident. Han er ret cool, hvilket vi ser, da han efter at være blevet overfust af retsmedicineren Albert Rosenfield, sætter Albert verbalt på plads. Harrys sekretær, Lucy Moran, er et kapitel for sig! Det bliver jo heller ikke bedre af, at hendes efternavn rent faktisk betyder "tumpe". Hun forsøger hele tiden at gøre alle folk tilfredse, dog på sin egen akavede, men for tilskuerne særdeles humoristiske, facon, er hun tit mere til besvær end til gavn. Lucy flirter med Andy Brennan, som er en meget følsom politimand. Hver gang, der er sket noget frygteligt, bryder han grædende sammen - til stor gene for de andre politifolk.
Coopers opmærksomhed falder hurtigt på den sympatiske Donna, idet hun er Lauras bedste veninde. Igennem forløbet får hun større og større betydning, da hun sammen med Madeleine, Lauras kusine, og James, som hun kommer sammen med, prøver at opklare mordet; faktisk bag om ryggen på Cooper.
Coopers rival, Killer-Bob, er en ånd, som går ind i mentalt stærke mennesker, og får disse til at slå andre individer ihjel. Når den besatte persons kræfter er opbrugte, sætter Killer-Bob sig over i en ny person. Der er en klar sammenhæng mellem gøgen i startsekvensen og Bob (mere om denne gøg under "startsekvensen"). Gøgen lægger som bekendt sine æg i andre fugles reder, og lader adoptivfuglene ruge æggene ud. Nøjagtig samme metode bruger Bob, idet han som før nævnt går ind i andre mennesker og lader dem arbejde for sig.