Konklusion og litteratur

Konklusion

Under arbejdet med Twin Peaks har vi fundet ud af, at der er mange måder at fortolke serien på, hvilket vi har set som en positiv udfordring, idet ét synspunkt kontra et andet som bekendt sætter tankerne i gang. Det gør de på den måde, at den indre kritiker farer op i os, da nogle af konklusionerne er meget langt ude i det overdrevne. Bl.a. kan vi nævne, at Anne Jerslevs "David Lynch i vore øjne" og "Det hemmelige og det hellige i Twin Peaks" er meget positivt indstillet over for serien. De kan se alt muligt i ingenting og mener, at Twin Peaks er det absolut mest gennemførte fra David Lynch' side. Som modsætning hertil er filmtidsskriftet "Kosmorama" noget mere kritisk i sin vurdering af serien. Her gøres der opmærksom på, at serien er en TV-serie i mange afsnit, hvilket betyder, at den er udarbejdet under tidspres, og at der derfor ikke kan være lagt de store tanker bag. Vi har af den grund fundet en gylden middelvej. Faktisk har vi kun brugt litteraturen til underbygning af vore egne teorier, hvilket med andre ord vil sige, at langt hovedparten af de nævnte tolkninger er vore egne.
Vi har gennem vores tolkninger opdaget, at serien ikke blot handler om mordet på Laura, men om at bag facaden på os mennesker ligger ondskaben på lur.
Noget af det, der er vigtigst i serien, er de utallige symboler, der kommer igen og igen i forskellige afstøbninger. Her er ikke mindst startsekvensen nævneværdig. Den er ét langt symbol, der klart beskriver den idylliske destruktion, der får lov til at hærge i filmen, samtidig med at den forvirrer os seere, hvilket også er meningen fra David Lynch' og de andre instruktørers side.
Den meget særprægede musik har en central rolle i filmen, idet den beskriver handlingen uden brug af ord. Dette giver filmen, og ikke mindst denne opgave, den helt rette my???!!!stik:

Ildmur

Litteraturliste

Jerslev, Anne: David Lynch i vore øjne, Forlaget Frydenlund, 1991
Kosmorama: At skabe et univers, Kosmorama, årgang 38, nr. 202, 1992
Kosmorama: Succes i en fart, Kosmorama, årgang 38, nr. 202, 1992
Christensen, Ove: Det hemmelige og det hellige i Twin Peaks, 1992
Thielst, Peter: Kærlighedens uorden i Twin Peaks, Forlaget Kvinfo, 1991
Cooper, J. C. (Nej, ikke ham Cooper!): Politikens Symbolleksikon, Politikens Forlag

Lynch, David og Badalamenti, Angelo: Music from Twin Peaks, Anlon Music, 1989