David Lynch. - Hvad er han for en mand?
David Lynch, amerikansk instruktør, blev født den 20. januar 1946. Hans fader var forsker og blev af og til flyttet til andre laboratorier el.lign., hvilket har bevirket, at David har boet flere steder i sin barndomstid. Lige fra barns ben har det kunstneriske tiltalt David Lynch' hjerte og inderste sjæl, så han kom på The Philadelphia Academy of the Fine Art. Der startede hans filmkarriere faktisk, idet han lavede en lille farvefilm. Derefter forskede han lidt i småfilm, hvor han i dem alle sammen spillede på det surrealistiske, vi kender ham så godt for. I 1977 kom hans første rigtige spillefilm, Eraserhead, der blev hans første kendte værk. Elefantmanden (The Elephant Man) fra 1980 var det næste skud på stammen, og den byggede på en autentisk historie. Storfilmen Dune, som skulle forestille at foregå i en fjern galakse, kom i 1984. Og i 1986 fik Lynch sit absolutte gennembrud med filmen Blue Velvet.
Grundlaget for Twin Peaks er baseret på ovennævnte film, men sidenhen er også filmen Highway kommet til serien af Lynch-film. Uden at fornærme nogen kan man vist roligt konkludere, at denne film nok er den mest mærkelige og uforudsigelige film til dato...
Fælles for David Lynch' film er, at de alle tilhører en kultgenre, der i høj grad spiller på det uforudsigelige og samtidig kører lige på grænsen til det uvirkelige. Det, der gør Twin Peaks spændende, er netop det uforudsigelige moment. - Hver gang man gætter videre på filmens handling og tænker, at det da er logisk og den eneste mulige udvej, så sker der pludselig ting og sager, der giver handlingen en helt ny drejning. Her er det mest indlysende eksempel, at vi, som tilskuere til herligheden, i lang tid tror, at lastbilchaufføren Leo Johnson er morderen, hvilket vi senere finder ud af, er helt forkert.
Noget af det, der også er med til at fastholde os seere, er "kriminalpolitiets" meget utraditionelle udsending; FBI-agent Dale Cooper, der med en dejlig cocktail af platheder, humor og professionalisme guider os gennem seriens 29 afsnit. Det, der gør, at han af os bliver opfattet som en spændende hovedperson, er, at vi mere eller mindre ubevidst identificerer os selv med ham. Dette er spændende, fordi vi jo ikke til dagligt får lov til at opklare mord som mordet på Laura Palmer...
Eller hvad med Kævlekvinden (The Log Lady), der som en lille pige, der render rundt med Dukkelise i hånden, går og taler til et gammelt, halvråddent stykke brænde? Hvad repræsenterer hun og hendes brændeknude, og hvilken rolle spiller hun for handlingens udvikling? Disse spørgsmål og flere til, vil vi i det følgende forsøge at besvare.